iN LOVE?


Du var der bare
Ligepludselig var du der bare...
Jeg ved ikke hvad det var. Om det var din udstråling eller bare det at du faktisk dansede af lyst, og ikke akavet fordi du var tvunget derud. Alt i alt, så var du der. Jeg ved ikke hvad der skete, men et par dage efter var jeg pludselig hjemme hos dig. Du kyssede mig hele tiden, sagde søde ting. Jeg prøvede at være forsigtig, men du vender op og ned på alt. Du ved lige hvad du skal sige til mig, du ved lige hvad du skal gøre. Jeg har overvejet om du kan læse mine tanker? Eller om du bare er perfekt? Jeg kender dig jo næsten ikke, men hvad behøver jeg mere at vide, før jeg ved at du har fanget mig. Der går nok ikke længe før mit hjerte tilhøre dig. Pas på det, for det har haft det svært.

Hvad er følelser?


Er mine følelser væk?
Eller kan jeg bare ikke finde dem?
Hvor er de?
Hvor er jeg?

Hjerte - stop

Rydder op

Jeg har ryddet op i bloggen
ligesom jeg har ryddet op på værelset
tager chancen og prøver igen
selvom det er farligt

Jeg ender som jeg plejer
tårefuld og smertefuld
Alligevel håber jeg
at denne gang er det rigtigt

At glemme?


Jeg prøver at glemme dig, i form af flere personer der har været involveret i mit liv i løbet af det sidste år. Jeg prøver at glemme én der bliver ved med at dukke op, lige siden jeg mødte ham første gang. Og bare for at huske mig selv på hvor dejligt det var, tager jeg mig selv i at skrive en besked til ham på facebook i ny og næ. En kort, men altid rar samtale... Og jeg forstår ikke hvordan han kan blive ved med at dukke op i mit hoved og i mit hjerte igen og igen. Jeg sidder måske stadig med det lille håb om at han kommer tilbage til mig igen, når han er klar. Et lille håb om at det nok skal ske, selvom jeg prøver at lade være med at tænke på det.
Jeg prøver at glemme den dag i parken hvor jeg mødte denne fyr, der kunne få mine tanker væk fra den første. Og jeg prøver at glemme det søde ansigt og det søde blik der mødte mit sidste weekend i København, midt på Mac Donald's, midt om natten, med to veninder. Og jeg prøver at glemme hvad der måske kunne være sket hvis min mobil ikke var blevet stjålet den samme nat.


Jeg prøver at glemme så mange ting, og alligevel hænder det at jeg vågner op og ikke kan huske ting jeg gerne vil huske. Åh

Sort/hvid


Sort og hvid og rod


Søde toner og tanker

En dårlig samvittighed hænger over mit hoved, uden grund. Jeg burde ikke tænker over det, men det gør jeg. Altsammen fordi den samme person sidder fast i mit hoved. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke hvordan han kan blive ved med at sidde fast derinde. Prikke til mit hjerte, få det til at gøre ondt, hele vejen fra Sydafrika, hvor han bor indtil han flytter videre til Østrig.

Jeg drømmer mig tilbage til vores første aften sammen efter Festivalen, hjemme hos ham. En lille lejlighed i København, sidder sammen i sofaen en flaske vin og to glas på bordet med tv'et tændt. Et billede på noget fuldendt, i mit hoved. Og følelsen af noget der bare var så ægte og rart. Noget jeg kunne forholde mig til, og ville have mere af! Flere lange aftener med et glas vin, god stemning.

Han sidder fast derinde. Og jeg er kommet i tvivl om han nogensinde forsvinder igen. Jeg prøver i hvert fald at drukne tankerne om ham, med søde nye toner fra Jonas