Blik

Jeg fanger blik. Tager alting med et smil. Men indeni er der en underlig følelse der råber og skriger "nej". Jeg tager afstand fra alting ved at danse. Jeg lukker mig inde i en bobbel, hvor det eneste der findes er mig, musikken og bevægelserne. Jeg har ikke lyst til at lave andet end at danse, lige for tiden.
Jeg har også valgt at skippe Go go Berlin og MØ på gimle her til aften. Jeg ville ellers gerne have set det, men jeg har bare ikke energien til det efter idag.

Jeg sad i et kort øjeblik og tænkte på min eks. Jeg sidder tilbage med en følelse af at savne ham? Og samtidig er jeg fuldkommen ligeglad. Jeg er gået forbi ham så mange gange, uden overhovedet at se på ham.... Og på mine dårlige dage, tænker jeg tilbage til noget jeg engang læste: "Jeg jokede med at han jo alligevel slog op med hende til sommerferien, for det havde han sagt den gang vi var i Østrig. Han regnede ”kun” med at de holdt et års tid. Han skulle jo også til england og nedlægge piger med britisk accent." - Ofte sidder jeg og stirrer på det, med tårer ned af mine kinder. Andre gange er jeg rasende sur! Og få gange lader jeg helt være med at skænke det en tanke. 

Jeg bliver ved med at sige til mig selv at jeg nok skal forelske mig igen. Men som tiden går, tvivler jeg på om det er muligt for mig?

"Go on and steal my breath away, come on and hurt me more today"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar